CAMINO / CAMINOEN I BILLEDER

UGE 5 – CAMINOEN I BILLEDER

EN HEL UGE MED MOR PÅ CAMINOEN <3 En tid jeg virkelig har set frem til efter at have været alene i 4 uger!

God læsning 🙂

FREDAG DEN 1. JUNI

Morgen med mor i køkkenet. Så dejligt at have en at stå op med. Altså en man sådan rigtigt kender. Vi laver varm te, og spiser hver en god portion grove cornflakes med frugt, så der er noget at stå imod med resten af dagen! Mors første skridt på den franske camino! Det er så vildt, at hun lige nu går sammen med mig. Både hun og jeg er spændte på dagen. Og meget sjovt er jeg lige pludselig den garvede vandre, der kan lære fra mig og  fortælle både nyttige tricks og sjove historier fra tidligere. Men nu skal vi igang med vores første uge, som nok ikke ryger i glemmebogen lige foreløbigt! 

Udsigten ud over Leon stikker pludselig frem bag en masse træer! Det betyder både, at vi snart har gået 26 kilometer, men også, at vi er kommet til den by, hvor vi skal holde en hviledag i morgen. Egentligt kan det for mors vedkommende virke lidt underligt, at vi allerede tager en hviledag, da hun jo langt fra har brug for det med kun en gådag. Dog har jeg selv ikke haft en hviledag siden Burgos, hvorfor mine ben virkelig snart trænger til en dag med fuldstændig ro igen. Og der synes jeg simpelthen også, at storbyerne kan et eller andet. Jeg ved, at mange ikke kan fordrage at være i storbyerne, når de skal holde en hviledag, fordi det er så stor en kontrast til den stilhed, man ellers møder på caminoen. Men jeg nyder det faktisk til en forandring, men også fordi de store byer giver så mange muligheder. Såsom at få et lækkert hotelværelse, haha 🙂 

Og vi bliver selvfølgeligt foreviget med Leon i baggrunden!  

I spottede det måske på forrige billede, men regntøjet er kommet på, da det har støvregnet det meste af dagen. Det gør det også til lidt af en udfordring at skulle ned gennem det mudrede landskab til Leon. For ikke at skulle falde på numsen, har mor lånt min ene vandrestav – noget der virkelig kan redde en for mange styrt, og især når det går nedad! 

I udkanten af Leon spiser vi vores frokost på en bænk. Selvom vi nu egentligt er i byen, så ved vi også godt, at det kan tage et stykke tid, før vi reelt er i centrum ved det hotel, som vi har lejet. For første gang spiser vi også frokost af bøtter, som mor har haft med hjemmefra. Det er simpelthen så smart! På den måde kan man lave en lidt større portion til aftensmad, som således giver en god omgang frokost næste dag! 

Godt brugte tjekker vi ind på et hotel i Leon! Vi kan godt blive enige om, at det så pænere ud på billederne på hjemmesiden, men med to store senge, badekar, rigtige håndklæder og morgenkåber er jeg mere end tilfreds! 

Det er lidt af en udfordring at forlade vores dejlige hotelværelse, men vi kommer alligevel af morgenkåberne og ud i den virkelige storbyverden. Her nyder vi vores aften på Kadabra, hvor vi begge får en meget velfortjent burger efter dagens tur! 

LØRDAG DEN 2. JUNI

Efter en god morgen på hotellet er det tid til at skulle videre. Selvom vi bliver i Leon, kan det næsten kun svare sig at skifte til et almindeligt herberg, da vi i morgen alligevel vil begynde vores dag ved en 6-tiden, og dermed ikke får fornøjelse af at kunne snuse længe på hotellet. Og så skal mor selvfølgelig også introduceres til den ægte camino stemning – det går jo ikke, hvis vi bare sover på hoteller hele tiden :)) Desuden havde vi det pænt sjovt over, hvor meget oppakning vi slæbte rundt på i klipklapper. Måske ikke det mest hensigtsmæssige, men fødderne fik i det mindste luft 🙂  

Vi får en plads på det kommunale herberg i Leon, og mor får endnu et stempel i sit pilgrimspas. Damen ved indcheckning var vældig sød og kommunikerede vældigt på spansk, til trods for vi ikke forstod meget, men bare nikkede pænt. Jeg skulle ellers hilse at sige, at der findes utroligt mange fine herbergs til billige priser i Leon, men alt var simpelthen fuldt booket. Derfor er det selvfølgelig godt, at man næsten altid kan regne med det kommunale herberg. Selvom herberget ikke ligefrem er noget at prale af, så er det pænt og rent, og vi får en seng at sove i til 5 euro hver. Så kan man heller ikke tillade sig at klage over så meget 🙂 

Vi får de to nederste underkøjer i værelset, og det føles næsten som om, vi sover i en dobbeltseng, så tæt som sengene står 🙂 Trods pladsmanglen får vi redt seng med de dejlige syntetiske lagener samt pakket vores tasker ud. 

Efter indlogeringen får vi tid til at lege turister i Leon, hvor vi blandt andet besøger den smukke katedralen. 

Samtidigt er varmen kommet til Leon, hvilket selvfølgelig skal nydes med en vegansk is fra Holy Cow samt en afslappende lur i en af byens fine parker. 

Og så afsluttes dagen endnu engang på bedste vis – med sangria og mors selskab <3 

SØNDAG DEN 3. JUNI

Morgenen starter tidligt – særligt fordi der har været lidt uro i løbet af natten og den tidlige morgen, og så kan man lige så godt få startet dagen i stedet for at forsøge at sove igen. Mor er tilmed blevet ret så ferm til at finde vej – ikke at det er så svært, når nu man kun skal følge gule pile og muslingeskaller – men jeg har dog alligevel erfaret, at det kan være lidt af en kunst at finde ud af de store byer. Så tak mor 🙂

Og så kom dagen, hvor vi fik et ret fantastisk storkemoment. Jeg har hele min camino igennem oplevet adskillige storke på turen – allerede flere end jeg nogensinde har set i hele mit liv. Men det skal så sandeligt siges at blive intensiveret, da en stork kom flyvende kun 2 meter over hovedet på os. Den bar på en stor tynd pind, der med mit selvfølgelig store storkebekendtskab skulle bruges til redebyggeri. Desuden har vi også opdaget en helt ny lyd, når storkene klapper med deres næb. Det er altså et fantastisk dyr, og især når man som dansker sjældent bliver beriget med synes af storken.

Turen ud af Leon var temmelig sej – asfalt og trafik det meste af vejen, hvor førstnævnte særligt er hårdt for fødderne. Heldigvis blev knæene sparet for voldsom belastning, da turen mest af alt gik ligeud. Og hvor var det rart, da vi langt om længe kom væk fra byen og ind i naturen. Og så skal det selvfølgelig udnyttes, at jeg nu har min private fotograf.

Vi ankommer til et utroligt hyggeligt herberg – hængekøjer og løse høns i haven siger det hele! Egentligt var vi blevet tildelt en køje på et 8-mands værelse, men da muligheden bød sig med et privat værelse, var det svært at sige nej! Som regel kan det sagtens betale sig at tage sig et privat værelse, når man er to. Særligt når et herberg eksempelvis kan koste 10 euro, mens et privat værelse koster 15 euro per mand. Jeg ved i hvert fald med mig selv, at jeg så gerne vil give 5 euro mere! Og det ville mor bestemt også 🙂

MANDAG DEN 4. JUNI

Vi er for alvor kommet væk fra storbyen og ud på det store endeløse strækninger. Samtidigt veksler underlaget meget, hvor en nu meget orange og leret blanding hænger fast under vores sko. Mor fik tilmed købt sig et par vandrestave i Leon, som bliver flittigt brugt.

Vi er godt udmattet efter at have gået opad, opad og opad. Men midt ude i ingenting på toppen af alting finder vi den fineste oase. Der er lækker frugt i massevis. Kiks, kager, nødder, og hvad ellers man kunne finde på. Og særligt er jeg begejstret for, at de går op i økologi og plantebaseret mad! Jeg er virkelig i himlen. Og vi får da også taget en god lang pause, mens vi tager for os af godterne. Betalingsmåden er igen donation, og de fortjener selvfølgelig en god skilling for det fine arrangement.

Camino kærlighed <3 

Med kun en time til Astorga by begynder det at stå ned i tykke stråler, og igen er det på med regntøjet. Heldigvis vil jeg til hver en tid foretrække regn sidst på gåturen. På den måde ved man, at der snart er et (forhåbentligt) varm bad i sigte og noget tørt tøj.

Godt gennemblødte ankommer vi til det kommunale herberg i Astorga. Ved ankomst sent på eftermiddagen er vi utroligt mange våde pilgrimme, der skal have tildelt en seng. Mor og jeg får et værelse på 3. sal med fire senge. Værelset er utrolig sødt med de fine sengetøj, men vi må være ærlige at sige, at vi var lidt nervøse for, hvem der nu skulle ligge i de to øvrige køjer. Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg har det meget nemmere ved at sove i en sal med 50 mennesker, hvorimod det let kan blive meget privat og lidt for tæt med et lille værelse med få personer. Dog flyttede der efter lidt tid en mor og datter ind på værelset fra Sydafrika. Fantastisk hvordan to mødre og to døtre deler værelse på caminoen.

Vi spiser aftensmad på en lille café i byen med Michelle, Leonie og Kelly. Vi møder dem helt tilfældigt efter ikke at have set dem i flere dage. Gensynsglæden er stor, og det gør mig så glad, at mor også oplever, hvor meget venskabelighed og varme, der er blandt de øvrige pilgrimme.

TIRSDAG DEN 5. JUNI

Mørke skyer truer igen over os, mens vi går forbi fine regnbuer. 

Vi holder frokostpause i ly for regnen, mens vi spiser hjemmesmurt sandwich og drikker en cola for at få lidt ny energi. Varmen er der ikke meget af, hvorfor vi kort efter må ind på en café og have en kop te. 

Selvom vi bestemt ikke mangler vand fra oven, holdes der alligevel vandpause, hvor flaskerne fyldes op. Langs caminoen er der nemlig vandposter, hvor man frit kan tage vand. Nogle undgår vandet på grund af frygten for maveonde, men jeg har indtil videre ikke haft problemer. Og det er altså også noget lettere at kunne fylde op over alt end at skulle finde en købmand for vand hver gang. 

Udsigten nydes! 

Vi ankommer til herberget i Foncebadón efter 25,6 kilometer. Skammeligt nok har jeg ikke et billede af sovesalen, for det var noget af en oplevelse… Indlogeret på øverste etage under taget med et ret funky (læs: muggent) toilet, men med en ellers hyggelig stemning og en lettere hippievibe. Heldigvis fandt vi ud af, at de på 1. sal havde et noget nyere og pænere toilet, hvor der oven i købet var dejlig varmt vand! Alligevel er herberget klart et af de steder, hvor der har været mindst rent og knap så meget styr på tingene. Men med vores sovepose og en positiv indstilling, så klarer vi også natten her 🙂 

Og med vegansk på menukortet samt en lille vegansk shop få meter nede af gaden, så skal det hele nok gå!

ONSDAG DEN 6. JUNI

Vi bliver mødt af den smukkeste morgensol, da vi forlader herberget, der bader herberget og alle dets gæster i gyldent lys. 

Det varer dog ikke længe, før den smukke morgensol er væk til fordel for en masse tyk tåge. Det føles nærmest som om, vi går i én stor sky, hvor man hverken kan se frem eller tilbage. Udsigten er som forsvundet! 

Jeg har ventet på den her dag længe. Ventet på at skulle lægge min hjemmebragte sten ved Cruz de Ferro. En tradition jeg har haft læst om lang tid før, jeg tog afsted på min camino. At man ved korset skal lægge en medbragt sten hjemmefra, der på den måde skal symbolisere, at man lægger alle de dårlige ting i sit liv bag sig. 

Stenen fra Hirtshals bliver lagt. Der er en helt speciel stemning ved korset. Alle er stille. Nogle lægger deres stenen, fordi de skal komme sig over et tab. Andre lægger deres sten, fordi de har arbejdet meget med dem selv og er kommet videre. Alle har hver deres historie og årsag til at lægge stenen, og de er alle lige vigtige. 

Ikke nok med at skulle lægge stenen, så har Lindsay også lagt et brev til mig ved en nærliggende kirke. Hun skrev for et stykke tid siden, at hun havde lagt et brev til mig, og at jeg skulle finde det, når jeg kom frem. Den fineste lille skattejagt fyldt med følelser i brevet. Hun er og bliver min camino soulmate <3

Efter at have gået i ren tåge først på dagen, begynder en voldsom nedstigning, hvor solen pludselig bryder frem, men som også kræver flere pauser undervejs. Heldigvis bliver vi midt ude i ingenting mødt af en mand med en lille bod, hvor vi får provianteret både brød, tomater og frugt, der kan udgøre det for en god frokost med den vildeste udsigt over dalen. For enden af bjerget skulle vores by for natten gerne ligge, men det tager noget kun længere tid at gå ned, end man lige regner med. 

Vi ankommer til Molinaseca, hvor vi lejer os ind på et af byens fine små hoteller. Det er mors sidste nat på caminoen, hvorfor det er tid til lidt forkælelse. Det er virkelig et dejligt værelse med en stor blød seng og en altan ud til de søde gader, som byen byder på. Mor skal forholdsvist tidligt op i morgen med flyet hjem fra Madrid, så det passer godt med, at vi skal samtidigt afsted fra hotellet. Selvom vi har en virkelig god dag, ikke mindst nyder vores hotelværelse, så er det også vildt vemodigt, at mor i morgen skal hjem, og at jeg igen er alene på tur. 

TORSDAG DEN 7. JUNI

Heldigvis er der ikke noget, som en god morgenmad kan kurere! Og især ikke, når man kan bestille toast med avokado og en grøn energi smoothie! Den lille café hedder Liébana og ligger lige ved caminoens indgang til Ponferrada. Snup hellere end gerne din morgenmad her, hvis du har tid 🙂 

Bare synet af storken får mig til at tænke på mor og vores lille storkeshow. Heldigvis skal der ikke så meget til, før der kommer et smil på læben igen. 

Og så skal jeg ellers lige love for, at mændene er i marken i dag. De her to var blot et lille udsnit af alle dem, jeg mødte på vejen. Altid så smilende og venlige. 

Og når nu mor ikke er her mere, så bliver man altså lidt ekstra rørt og glad, når man spotter to af sine gode venner på mors alder, Michelle og Kelly. Dem der altid spørger, hvordan man har det, og hvordan det hele går <3 

Hold fast hvor bliver jeg forkælet på madfronten i dag! Først den bedste morgenmad, og nu vegansk mad midt ude i ingenting! Jeg ved, det kan lyde så mærkeligt, når jeg siger, midt ude i ingenting, for hvad er det lige. Men det her var mildest talt midt ude i ingenting, langt inde i en skov. Og lige som man går og drømmer om godt mad, så dukker La Siesta op. 

Jeg skulle selvfølgelig have en vegansk burger på La Siesta! Dog var vejret virkelig trist, da jeg kom forbi food trucken, så jeg valgte i stedet at tage burgeren med som take away til aftensmad. Jeg har nemlig en lille aftale med mig selv, at hvis et sted laver vegansk mad, så skal jeg også støtte op om det, ikke mindst for også at smage det 🙂 En god aftale skulle jeg hilse at sige! Med mad i maven og et varmt bad, var jeg mere end klar til at hoppe i seng! 

No Comments

    Leave a Reply