DESSERT / KAGE / OPSKRIFTER

KRUMSEBOLLER – ELLER ROMKUGLER OM MAN VIL

Krumseboller er nok den bedste gamle kage, man kan få. Gammel er den jo egentligt ikke, men den er da i hvert fald ofte lavet af overskydende kagerester. Og ja, jeg ved, at det nok ikke er alle, der er enige med mig i, at det hedder en krumsebolle, men det er nu navnet, jeg er vokset op med i Hirtshals – Mon jeg er den eneste, der kalder den det? Mange af mine veninder er ikke helt enige, og mener istedet, at den bør kaldes en romkugle.. Men pointen er, at den lille runde kage er perfekt at lave, hvis man har noget “gammel” kage i overskud. Eksempelvis hvis man som jeg har lavet en talkage, hvor man skærer rigtig meget god kage fra, som selvfølgelig ikke skal gå til spilde 🙂

INGREDIENSER

600 g chokoladekagerester – eksempelvis fra hvis du har lavet denne talkage
5 spsk hindbærsyltetøj
3 spsk romessens
4 spsk havregryn – kan sagtens udelades, men er godt, hvis dejen er meget våd
kokosmel til rulning

FREMGANGSMÅDE

  1. Kom chokoladekageresterne i en skål, og smuldr dem med fingrene.
  2. Kom hindbærsyltetøj og romessens i skålen, og rør det hele godt sammen – jeg brugte et piskeris med dejkroge, som fungerede super fint.
  3. Kom havregryn i, hvis dejen er meget våd.
  4. Husk at smage til med hindbærsyltetøj og romessens 🙂
  5. Rul dejen til kugler, og rul derefter kuglerne i kokosmel eller andet drys såsom chiafrø, kakaopulver m.m.

1 Comment

  • Steffani n Andersen
    5. december 2019 at 10:38

    Vil man kunne bruge jordbær marmelade?

    Reply

Leave a Reply