KØBENHAVN / SPISEGUIDE

VEGANSK IS – NICECREAM

Allerede et godt stykke tid inden min ankomst til København var jeg fast besluttet på, at jeg skulle et smut forbi Nicecream. De smukke og alt for lækre billeder af isene på instagram havde nemlig sat sig fast i mit hoved og var pænt svære at få væk igen.

Som jeg har nævnt før, er jeg mest til is af den tykke og cremede slags. Og jeg synes virkelig, at Nicecream rammer den godt! Faktisk så godt at man kan blive i tvivl om, hvorvidt isen er vegansk. Men den er god nok, alle deres is er 100 procent veganske. Og virkelig lækre, skulle jeg hilse at sige. Søren og jeg valgte begge at få en cookie sandwich – jeg med blåbær is og Søren med vanilje og brownie. MUMS!

Hvis du ikke lige bor i nærheden af København, men stadig har virkelig meget lyst til sandwich is, så lavede jeg disse chokoladecookies med bananis for et par uger siden, som du kan finde opskriften på her. De kan nok ikke helt konkurrere med dem fra Nicecream, men i det mindste, er de forholdsvis nemme at lave, når is-lysten rammer :-)))

Nicecream kan findes på følgende to adresser

Elmegade 30
2200 København

Enghave Plads 10
1670 København V

No Comments

    Leave a Reply