MADRID / SPISEGUIDE

VEGANSK IS – LUPITA PALETA

Vegansk is lavet af naturlige ingredienser, som desuden smager fantastisk og er ret så pæne – så bliver det vist ikke meget bedre!Søren og jeg havde gået forbi den like isbutik et par gange uden sådan rigtigt at lægge mærke til den. Der er nemlig utroligt mange isforretninger her i Madrid, men det er sjældent, at de har vegansk is eller sorbet uden mælk, hvorfor jeg egentligt lidt havde opgivet jagten på en god is.

Det skulle dog vise sig, at happycow.com endnu engang var vores redningsmand! Hvis ikke i kender siden, så tjek den ud! Den samler nemlig alle veganske muligheder i nærheden af dig, hvilket virkelig er genialt, når man skal finde noget at spise som veganer, og gerne vil have et hurtigt overblik over, hvor det er muligt. Vi blev nemlig gjort opmærksom på, at Lupita Paleta lå en spytklat fra vores hotel!

Som nævnt er alle deres is lavet af naturlige ingredienser. De fleste er lavet af ren frugt og vand, men de har også enkelte med plantemælk og økologisk mælk. Det er derfor heller ikke alle deres is, der er veganske, men størstedelen!Jeg fik den grønne is lavet af avokado og rismælk (klart min favorit), og Søren fik en lavet af mango og chili. Derudover skulle vi selvfølgelig også have et lag mørk chokolade over, som smagte fantastisk! Alle deres is koster 2,80 euro, og vil man have chokolade på, giver man ekstra 50 cent for det. En meget fornuftig pris, taget så god en is i betragtning! Nok den største is-anbefaling fra Madrid 🙂

Calle de Toledo 81, Madrid

No Comments

    Leave a Reply