Jeg er den største tilhænger af varme drikke, når efteråret indtræder, mørket falder på og stearinlysene bliver fast inventar i hjemmet. Men når jeg nu godt inde i sæsonen har drukket flere liter af den ellers gode te med anis og ingefær, så får jeg nok. Så meget nok, at jeg i månederne efter ikke kan fordrage selv bare duften. Lidt som når man gennemspiller en ellers genial sang på repeat, så man til sidst ikke magter at høre bare en lille bid af den. Og for ligesom at komme denne ensformighed til bunds hvad angår de varme drikke, så har jeg i dette efterår planer om at afprøve en masse forskellige drikke. Derfor har jeg også allerede nu udvidet mit repetoire med den såkaldte tumeric latte. Eller golden latte. Eller bare gurkemeje latte om man vil. Og jeg er allerede blevet pænt glad for den. Nu skal jeg bare ikke blive så vild med den, at jeg snart bliver træt af den 😉

INGREDIENSER

1 kop plantemælk – brug blot den kop du vil drikke af som målebæger
1/2 tsk gurkemeje pulver
1/2 tsk kanel
1/2 cm ingefær
1 stor dadel uden sten

Hæld mælken i en lille gryde. Rør rundt under opvarmning, mens du tilføjer krydderierne og ingefæret. Lad kun kort mælken komme op og koge, og tag derefter gryden af blusset. Kom dadlen i, og blend hele blandingen med en stavblender. Smag gerne til med lidt flere krydderier, hvis du ønsker drikken stærkere. Hæld den færdige drik op i din kop, og drys gerne med lidt kanel på toppen.

2 Comments

  • Sofie Rose
    10. februar 2019 at 11:44

    Hej Simone!
    Hvor er det fedt at se at du har sådan en fin blog og at du er veganer! Det vidste jeg ikke 🙂 Jeg er faktisk blevet ansat som kok på en vegansk restaurant i Aarhus indtil min PhD starter i maj – Cafe Gaya hedder den – vil helt sikkert finde inspiration i nogle af dine skønne opskifter – kom ned og spis vegansk buffet en gang og drik en gurkemeje latte!
    Og sikke dejlige billeder fra caminoen – jeg endte jo med selv at gå den og du har helt sikkert været med til at sætte skub i at jeg tog det sidste spring og gjorde det efter vi snakkede sammen sidste sommer – tak! Det er som at være der igen at se dine billeder.
    Håber du har det godt i Aalborg!
    KH din gamle ride-veninde Sofie

    Reply
    • simonejespersen
      7. marts 2019 at 13:06

      Hej Fie, og så dejligt du har fundet herind 🙂 Det lyder spændende med den veganske restaurant, så får du helt sikkert smagt på en masse lækker med, er jeg sikker på! Og kommer jeg forbi Århus, så kommer jeg helt klart forbi!
      Så godt dit billede i Santiago ved Katedralen – fik sådan lyst til selv at tage afsted igen – det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg tager på lang vandretur! Og vildt fedt og sejt, du gjorde det!!!
      Håber også alt er godt ved dig! Knus 🙂

      Reply

Leave a Reply