AFTENSMAD / FROKOST / OPSKRIFTER / SPONSORERET

Nemme fladbrød med chilipesto & grillede artiskokker

Til 2 personer / 4 fladbrød

Fladbrød
3 dl hvedemel
1 dl rugmel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 spsk olivenolie fra Svansø
1,5 dl plantemælk

Øvrigt
1 glas chilipesto fra Svansø
1 glas grillede artiskokker fra Svansø
8 styks falafler
Eventuelt lidt salat eller friske krydderurter
Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde
Bland hvedemel, rugmel, bagepulver og salt i en skål. Tilsæt olie og mælk og rør med en grydeske. Ælt dejen sammen med hænderne, til den er sammenhængende og blød. Del dejen i fire dele og rul dem flade med en kagerulle – de må ikke være for tykke. Steg brødene på begge sider på en pande med lidt olivenolie.

Varm imens dine falafler i enten ovnen eller på panden, mens du steger dine brød. Jeg købte blot nogle falafler færdige på frost, da det skulle være nemt, men man kan også sagtens lave sine egne falafler. Skær falaflerne ud i små stykker, så de er klar til at komme på som fyld.

Kom de færdigstegte fladbrød på en tallerken, klar til fyld. Fordel først chilipesto på fladbrødene, og fordel herefter artiskok og falafler på toppen. Top eventuelt med lidt salat eller friske krydderurter. Serveres med det samme, mens brødene er lune. Velbekomme!

Opskriften er lavet i samarbejde med Svansø

No Comments

    Leave a Reply