DESSERT / KAGE / OPSKRIFTER / SPONSORERET

MOOFREE JULE COOKIES

Kalenderen siger 7. december, og hvis ikke julestemningen allerede var flyttet ind hos Søren og jeg i lejligheden, så er den det i hvert fald på småkagefronten. Først var det de søde rensdyrs cookies, og i dag er turen kommet til min ynglings småkage specien. Min bedstemor laver altid de mest fantastiske specier – og småkagedejen måske ikke smager af det vilde, så har den nu altså altid været min favorit til jul. I år har jeg dog alligevel peppet den traditionelle specie lidt op med et lille chokolade overtræk og med noget så hyggeligt som julestokke.

I søgen på en god vegansk lys chokolade måtte jeg nok erkende, at Aalborg ikke altid er helt med. I hvert fald ikke uden at skulle ind i diverse forretninger uden så meget held. Derfor var jeg også utrolig glad, da den nystartede danske webshop Health & Taste ville indgå et samarbejde med mig, da de er forhandlere af Moofree chokolade. Og jeg skulle hilse at sige, at chokoladen gør sig utrolig godt både alene og til småkager!

Moofrees mælkechokolade fungerer perfekt til mine små specier, der samtidigt summer af jul med den knuste julestok på toppen.

I anledning af den dejlige juletid har jeg fået lov til at give jer 20 % rabat på al chokolade på Health & Taste med rabatkoden “SimoneJespersen“. Desuden har Health and Taste lovet at give fri fragt, hvis man bestiller for over 200 kr., og så skulle hjemmesiden efter sigende være en af de billigste forhandlere af chokoladen!

Med de 20 % rabat kan du eksempelvis bestille 12 pakker chokolade på 100 gram for 259 kr. Heraf sikrer du sig stadig den gratis fragt, samtidigt med at din chokolade kommer helt ned på 21,5 kroner per plade. Ret billigt for vegansk chokolade, hvis du spørger mig! Og så var det vist nok chokoladeregning for denne omgang :)))

Hav en dejlig decemberfredag <3

Opskriften giver omkring 40 småkager

INGREDIENSER

160 g plantebaseret smør – jeg brugte blokken fra Smørbar
250 g hvedemel
100 g flormelis
1 tsk. havsalt
2 tsk. vaniljesukker
200 g vegansk mælkechokolade – jeg brugte denne fra MooFree
6 stk. veganske julestokke

FREMGANGSMÅDE

  1. Kom smør, hvedemel, flormelis, havsalt og vaniljesukker i en skål og saml til en smidig dej, rør den eventuelt på en røresmaskine.
  2. Rul dejen til en pølse, pak den ind i bagepapir eller film og kom den i fryseren i en halv til en hel time.
  3. Forvarm ovnen til 200 grader.
  4. Skær din pølse ud til specier med en tykkelse på 0.5 centimeter.
  5. Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i godt 8 til 10 minutter. Husk at hold øje med kagerne, da alle ovne er forskellige.
  6. Tag kagerne ud ad ovnen – når de er let gyldne i kanten, er de helt perfekte!
  7. Lad småkager køle af på en rist, og forbered imens dit pynt***.
  8. Knæk chokoladen i små stykker og smelt den i mikroovnen i et par minutter, men med omrøring hvert halve minut.
  9. Knus dine julestokke i en pose – brug eventuelt en kagerulle til at banke med – og kom stykkerne i en lille skål klar til pyntning.
  10. Hæld den smeltede chokolade i en lille skål, og dyb dine småkager halvvejs ned i chokoladen.
  11. Læg de chokoladeovertrukne småkager til tørre på et stykke bagepapir og drys med de knuste julestokke.
  12. Lad chokoladen størkne, og opbevar derefter småkagerne i en kagedåse, hvis de altså holder så længe 🙂

*** Hvis du kun ønsker at pynte halvdelen af dine småkager, kan du nøjes med at bruge 100 g chokolade og 3 julestokke.

Opskriften er lavet i samarbejde med Health & Taste

No Comments

    Leave a Reply