Morgenskål. Morgenbowle. Acaibowle. Smoothiebowle. Jeg ved ærlig talt ikke helt, hvad jeg skal kalde den. Men det er en blanding af alverdens gode ting. Og det smager lækkert! Bananen og avokadoen giver en god mæthedsfornemmelse. For ikke at tale om blomkålen, jeg også har fået sneget deri, helt  uden det kan smages! Jeg tænker, det må være den perfekte måde at få grøntsager i sine børn, uden de opdager det 🙂 Men det er også godt til os andre med nogle gode grøntsager fra morgenstunden! Og når det nu smager af blåbær og banan, så går det nok!

Opskriften giver 1 skål 

INGREDIENSER

1 moden banan
½ avokado
2 tsk chiafrø
2 tsk hørfrø
1 tsk baobabpulver
2 tsk acaipulver
1 håndfuld blomkål
1 håndfuld frosne blåbær
1 dl plantemælk
1 tsk agavesirup

FREMGANGSMÅDE

Kom alle ingredienserne i en blender. Blend til du har en cremet og ensartet masse. Hæld den tykke smoothie op i en skål og pynt med eksempelvis nødder, frø, bær og frugt. Velbekomme 🙂

No Comments

    Leave a Reply