AFTENSMAD / FROKOST / MADPAKKE / OPSKRIFTER

FRISKE FORÅRSRULLER MED VEGGIE CHICKEN, MASSER AF GRØNT & PEANUTSOVS

Nogle gange skal aftensmaden gå lidt hurtigt herhjemme. Faktisk ofte. Og gerne i hverdagen. Og så er det endnu mere et plus, hvis det er noget, der kan fungere til frokost næste dag – hvis der vel at mærke er rester til overs. Og nu er det jo ikke ligefrem fordi vi har et stort og travlt familieliv, vi skal have til at hænge sammen. Men diverse sportsaktiviteter, arbejde og andre aftaler kan nu også sætte hverdagen lidt på spidsen.

Derfor har jeg også været mere end begejstret for at skulle prøve Like Meats mange produkter, der tæller et utrolig stort vegansk sortiment. I går faldt min kærlighed på burgerbøfferne, der lynhurtigt gjorde sig utrolig godt blandt salat og brød,  og dagen forinden en pakke med kyllingelignende stykker – også kaldet chicken style chunks – der med garanti måtte passe godt i en frisk forårsrulle med masser af grønt og en god peanutsovs.

Og rigtig nok. De små veganske kyllingestykker mindede mig totalt meget om det kød, jeg normalt plejede at putte i mine friske forårsruller. Faktisk er jeg slet ikke i tvivl om, at det her smagte mig meget bedre. Særligt fordi det var noget kun sprødere og mere crunchy i konsistensen end det kylling, jeg tidligere ville have puttet i rullerne. Og med kun 5 minutter på panden gik det altså lynhurtigt! Den perfekte spise til en travl hverdag 🙂

Opskriften giver 2 – 3 ruller 

INGREDIENSER

1 pakke chicken style chunks fra Like Meat – kan købes i Super Brugsen
1 hjertesalat
1/3 mango – i tynde stave
1/3 agurk – i tynde stave
1 rød snackpeber – i tynde stave
2 gulerødder – i tynde strimler, brug en kartoffelskræller
2 – 3 ark rispapir

Dressing:
1 spsk peanutbutter
1/3 dl kogende vand
1/2 tsk salt

FREMGANGSMÅDE

Varm en pande op med lidt olie. Åben din pakke med chicken style chunks, og steg det på panden i omkring 5. minutter, til det har fået farve og er blevet sprødt. Læg det på en lille tallerken, når det er færdig, klar til brug.

Vask og hak alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom også disse på en tallerken klar til brug.

Kom alle ingredienserne til peanutdressingen i en lille skål, og rør godt rundt, til alle klumperne er væk.

Kog omkring 1 liter vand i din elkedel, og fyld et stort fad med vandet – skal være på størrelse med rispapiret. Kom rispapiret i en ad gangen til det er blødt, og rul derefter de friske forårsrulle med det veganske kylling samt grøntsagerne. De friske forårsruller serveres med peanutdressing til.

Chicken style chunks er sponsoreret af Like Meat

No Comments

    Leave a Reply