FROKOST / OPSKRIFTER

3 GODE FROKOSTMADDER UDEN KØDPÅLÆG

Hvornår bliver en god skive brød med lækkert pålæg nogensinde en dårlig idé til frokost?

Før i tiden var jeg nok gået til slagteren. Bestilt nogle gode skiver katrineflæsk og en hjemmelavet leverpostej fra varmeskabet. Hvis jeg var god, fik jeg skåret et par skiver af en agurk, og så var den frokost ligesom hjemme. Og det smagte lækkert, ingen tvivl om det.

Tingene ser dog lidt anderledes ud nu. Størstedelen af min frokost udgøres af grøntsager. Og jeg synes det smager ikke mindre end fantastisk. Nogle gange kan det godt være svært at finde på idéer til den grønne frokost. For hvad er det nu lige, man putter på brødet, når man ikke kan tage det sædvanlige kødpålæg? Madvarer jeg er vokset op med, og som kan være svære at skifte ud og finde alternativer til.

Jeg håber derfor, at I kan finde inspiration i de tre madder til, hvordan den traditionelle frokostmad kan gøres grøn og veganervenling 🙂

BRØD MED STUVEDE SVAMPE OG TIMIAN

INGREDIENSER
1 lille løg (i tynde skiver)
1 fed hvidløg (hakket fint)
100 g svampe (hakket groft)
Frisk timian
Soja cuisine
Salt og peber
2 store skiver brød

FREMGANGSMÅDE
1. Steg løg og hvidløg i lidt olie på en pande i et par minutter.
2. Tilsæt svampe og steg indtil de er helt bløde og faldet sammen.
3. Tilsæt et par stængler frisk timian og steg med kort.
4. Tilsæt omtrent 1/2 dl soja cuisine og lad det koge med kort under omrøring.
5. Tilsæt eventuelt mere soja cuisine, til svampe stuvningen har en lækker cremet konsistens.
6. Smag til med salt og peber.
7. Rist to skiver brød på en brødrister.
8. Fordel svampestuvningen på de to brød og top med frisk timian.

BRØD MED GRØNKÅLSPESTO OG TOMATER

INGREDIENSER
50 g grønkål
50 g mandler
1 dl vand
3 spsk olie
4 spsk citronsaft
3 spsk gærflager
2 fed hvidløg
1,5 tsk salt
3 små cherrytomater
Sort peber
2 store skiver brød

FREMGANGSMÅDE
1. Tilsæt alle ingredienser i en blender (på nær tomater og brød selvfølgelig ?).
2. Blend ingredienserne sammen til du har en grov, men cremet masse.
3. Fordel pestoen på brødet (gerne ristet) og top med tomater skåret i skiver samt lidt peber.
4. Der vil være rigeligt med pesto til overs – kom det i en lufttæt bøtte og nyd det de efterfølgende dage ? Enten på brød eller til en pastaret ?

BRØD MED AVOKADO OG SPRØDE KIKÆRTER

INGREDIENSER
1 avokado
1 fed hvidløg (presset)
1/4 citron (kun saften)
1 dåse kogte kikærter (drænet)
2 – 3 tsk paprika
1/2 chili (finthakket)
Salt og peber
2 store skiver brød

FREMGANGSMÅDE
1. Mos avokadoen med en gaffel i en skål.
2. Tilsæt hvidløg til avokadoen og smag til med citron, salt og peber.
3. Dræn vandet fra kikærterne og kom dem på en varm pande med lidt olie.
4. Rist kikærterne i 6 – 8 minutter og tilsæt derefter paprika, chili og salt. Rist et par minutter yderligere.
5. Rist brødet på en brødrister i et par minutter på hver side.
6. Fordel avokadomosen på det ristede brød og top med kikærteblandingen.

2 Comments

  • s.p.
    20. september 2018 at 10:58

    ser lækkert og nemt ud.Det må prøves. I det hele taget en lækker blog du har her 😉

    Reply
    • simonejespersen
      29. november 2018 at 20:28

      Tusind tak for din kommentar! Desværre har jeg været ramt af noget spam, så mit svar har været noget længe undervejs, da din kommentar havde forputtet sig. Men rigtig dejligt, du har været forbi siden 🙂 God fornøjelse med frokostmadderne 🙂

      Reply

Leave a Reply