LIVSSTIL SPONSORERET

ZENTABOX – ANMELDELSE

Tilbage til barndommens parcelhus på Bymosevej, hvor vi alle sidder samlet rundt om morgenmadsbordet. Mor, far, lillesøster Nadja og jeg selv. Vi er netop blevet færdige med den tidlige hverdagsmorgenmad, men vi mangler lige en sidste lille ting, før det er tilladt at gå fra bordet og ud i den store verden. Mor husker os på vores vitaminpille hver dag. Den lille runde pille, der i de første mange år var velsmagende og tilladt at knuse mellem tænderne, men som senere blev til en træls pligt uden hverken smag eller knusetilladelse. Og da jeg flyttede væk fra Bymosevej og samtidigt væk fra mors vitaminhukommelse, så var det lige pludselig ikke så mange vitaminer, jeg fik indtaget om dagen… ugen… året…

Og det var vidst min opvækst med vitaminer opsummeret ret kort. Ikke fordi vitaminerne ville fylde specielt meget mere, hvis jeg gav mig til at skrive i detaljerne om dem. Faktisk tror jeg, det er sådan for de fleste af os. At vitaminpillen er den der lille tingest, som vi aldrig rigtig har fået taget jævnligt. Måske glemmer vi den endda over en årrække. Og måske er vi samtidigt også lidt usikre på, hvilken funktion den overhovedet har, og hvad den sådan helt nøjagtigt gavner.

Men efter mit skifte som veganer blev jeg noget kun mere opmærksom på, hvilke vitaminer og næringsstoffer der var nødvendige for kroppen. Spørgsmålet var så her, om jeg overhovedet fik nok af dem gennem min kost. Og med det opstod min ellers afdøde interesse for vitaminpillerne igen. Ikke fordi smagen af jordbær var tilbage fra barndommen, men fordi alvoren af vitaminernes virkning og nødvendighed lige pludselig gik op for mig.

Og det er netop her, jeg synes opfindelse af Zentabox er så vanvittigt genial – et 100 % personligt kosttilskud, der er opbevaret i den fineste boks med en lille pakke til hver dag. En løsning der er så nem og ligetil, at man faktisk husker sine vitaminer hver dag!

Men hvilke vitaminer er det så lige, jeg har brug for? Som veganer ved jeg, at jeg har brug for b12 hver dag, men hvad jeg ellers lige har brug for, har jeg ærlig talt haft lidt svært ved at sætte ord på. Men på Zentabox kan man tage en sundhedstest, før man bestiller sine vitaminer. Sundhedstesten stiller dig spørgsmål såsom din alder, højde, køn, vægt, hudfarve, fysisk aktivitet, spisevaner, søvnrytme osv. Alt sammen for at kunne give den perfekte sammensætning af kosttilskud.

Med mine oplysninger indtastet, blev jeg anbefalet følgende 4 vitaminer:

Vegan Essentials

Som navnet ikke lægger skjul på, er denne vitaminpille designet til dig, der er enten veganer eller vegetar og dermed ikke spiser produkter fra animalsk oprindelse. Derfor indeholder vitaminpillen blandt andet også det vigtige vitamin b12 i kombination med selen, der bidrager til at opretholde et normaltfungerende immunforsvar.

Vegan Omega 3

Vi kender alle omega 3, men til forskel fra at være lavet på eksempelvis fiskeolie, så er den veganske version lavet på alger, ret smart! Den lille omega 3 kapsel indeholder fedtsyrerne EPA og DHA, der er med til at fastholde den normale funktion i både hjerte, hjerne og immunforsvar. Noget du som veganer kun kan få gennem eksempelvis tang, frø, kerner og nødder, og som man altså skal huske at være opmærksom på at få nok af.

Iron Lady

Og her kommer vi til en vitaminpille, som jeg slet ikke var klar over, at jeg havde brug for, men som alligevel giver så meget mening. Iron Lady indeholder nemlig både jern og folinsyre, der er specielt designet til kvinder med en månedlig cyklus. Faktisk kan det lille bidrag af jern og folinsyre gøre, at du reducerer følelsen af træthed, fordi produktionen af røde bloglegemer normaliseres. Så tak til iron lady for rent faktisk at have fået mit energiniveu lidt op siden vi første gang stiftede bekendtskab!

Vegan D3

Og sidst men ikke mindst, kommer vi til vinterens redning indenfor vitaminverdenen. Vegan D3 giver nemlig kroppen det vitamin D, som man har brug for, når solen ikke viser sig. Faktisk bidrager vitamin D både til opretholdelse af et normalt immunforsvar, opretholdelse af normal muskelfunktion samt opretholdelse af normale knogler. Og med minimale solstråler, så er det nok et vitamin vi danskere bør tænke lidt mere over at få taget…

Alt i alt er jeg så glad for at få mine daglige vitaminer gennem Zentabox. Først og fremmest fordi jeg husker dem, men særligt også fordi de har fokus på det enkelte menneske og dets særlige behov. Bare den personliggjorte indpakning med mit fulde navn på gør, at jeg får en følelse af at tage ekstra godt hånd om mig selv, og at firmaet bag faktisk også har en oprigtig interesse i det.

Og så bliver jeg simpelthen også nødt til at nævne, hvor smarte de små pakker er, når man skal på en weekendtur eller ferie. Her river man bare x antal pakker af til dagene, og så er der ellers pakket vitaminer. For ja, førhen havde jeg nok bare undværet mine vitaminer i den uge eller to, jeg nu var afsted. Men med Zentabox er det også slut.

Jeg må nok bare afslutningsvis erkende, at Zentabox er blevet min nye vitaminmor :))))

Du kan læse meget mere om Zentabox lige her

Og desuden kan du med koden “simone” få gratis d-vitamin i 3 måneder!

Indlægget er skrevet i samarbejde med Zentabox

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply