AFTENSMAD JUL OPSKRIFTER SPONSORERET

VEGANSK GRØNTSAGSSTEG I BUTTERDEJ MED ET HINT AF JUL

Opskrift til 2 – 4 personer

Ingredienser

1 stort løg, finthakket
1 porre, finthakket
300 g champignon, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
3 tsk. sojasauce
2 spsk. frisk timian, plukket og finthakket
2 spsk. frisk rosmarin, plukket og finthakket
1 tsk. nelliker, stødt
100 g grønkål, uden stilk og groft hakket
40 g hasselnødder, groft hakket
1 dåse kidney bønner, drænet
1 rødt æble, i små tern
2,5 dl soja madlavningsfløde
Olie til stegning
Salt og peber

Fremgangsmåde

Varm en pande op med olie. Tilsæt løg og porre og steg i et par minutter. Tilføj efterfølgende champignoner, hvidløg, sojasauce, timian, rosmarin og nelliker og lad stege i godt 10 minutter – husk at røre rundt, så det ikke brænder på. Kom grønkål og hasselnødder på panden, og tilføj ligeledes kidney bønner og æbletern – bønnerne må gerne mases lidt under omrøring, så massen får en mere klistret konsistens. Tilsæt til sidst din sojafløde, og lad blandingen simre, til alle grøntsager er møre samt madlavningsfløden er kogt ind. Smag til med salt og godt med peber.

Fold din butterdej ud. Skær den over på midten, så du har to lige store firkanter. Fordel den færdige grøntsagsblanding i en firkant i midten af hver butterdej – husk at gemme to små portioner til pynt. Fold nu butterdejen ind over fyldet – hvert hjørne trækkes ind over midten – brug eventuelt lidt vand som lim til at lukke kanterne. Kom butterdejspakkerne i en forvarmet ovn på 200 grader og bag i godt 20 minutter alt afhængigt af din ovn.

Server din grøntsagssteg til jul med tilbehør som rødkålssalat, waldorfsalat, kartofler og brun sovs.

Opskriften er lavet i samarbejde med Center for Grøn Omstilling i Aalborg.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Benedicte
    27. december 2018 at 15:24

    Jeg serverede stegen til juleaften, og nøj det var mums! Jeg savnede slet ikke anden☺️
    (det var i øvrigt også smadder lækkert på rugbrød dagen efter)

    • Reply
      simonejespersen
      30. december 2018 at 16:39

      Hej Benedicte <3
      Hvor er det bare dejligt at høre! Og hvor lyder det lækkert med rugbrødsmaden! Jeg kunne lige forestille mig det 😀 Håber du havde en god jul og får et godt nytår! Og tak fordi du har taget dig tiden til at skrive til mig! Mange knus fra mig 🙂

Leave a Reply